30. november 2008

Rotorua

Hold op, hvor er der bare mange ting, man kan ta' sig til her i Rotorua. Selvom luften er fyldt med 'rådne-æg-lugte' fra de varme kilder, så er her utrolig smukt og dejligt.

Tasse og Dan har fået styret deres lyster mht. vilde ting. Tasse tog sig en tur på en dirt bike og Dan har været ude og køre vildt med Kim og Henrik på ATV (4-hjulede motorcykler). Det var vildt og han skal ud igen i morgen!! Én gang var åbenbart ikke nok!

Tasse på dirt bike.
Dan på ATV.
Vigge på ATV (som ikke kørte, selvfølgelig!)


Ud over det hæsblæsende, er der jo den smukke natur at kigge på. Der er et utal af varme kilder og vulkaner her midt på New Zealand. Der lugter af svovl, men hvis man holde lugten ud, får man sig en oplevelse ud over det sædvanlige! Mange huse har deres egen lille boblende mudderpøl i forhaven, som de bruger til opvarmning af deres hus??


Tasse og Vigge ved en varm kilde.


I dag har vi været ude og se en rigtig geyser: Lady Knox Geyser. Den ligger i en nationalpark der hedder Wai-O-Tapu (helligt vand) og ud over geyseren er der en masse søer i forskellige farver og vulkaner. Utrolig spændende.
Vigge med Lady Knox Geyser....
Og så går Lady Knox amok....
Tasse foran Lady Knox.
The Artist's Palette - varme og kolde søer.
Også en smuk sø.
The Devil's Bath søen er nærmest mintgrøn.

I morgen er vi nogen der skal besøge en fårefarm, hvor de også hjælper små forladte Kiwi-fugle til at komme ud i naturen igen. Der er nogle andre, der skal ud og White River Rafte og senere køre på ATV'ere igen.....


Samtidig er det Faster Vibbers fødselsdag og dermed 1. december. Det skal fejres! Og gad vide om nisserne ikke også har fundet vej til de ophængte sokker her på New Zealand....????


Tirsdag den 2. december går turen hjemad igen. Dog går den nok ikke via Bangkok, da der jo er kommet nogle demonstranter i vejen, så som det ser ud nu, udskifter vi Thai Air med Cathay Pacifik og flyver via Hong Kong og London i stedet for. Ja, der sker altid noget, når familien er i skoven.....!!


More to come tomorrow!
Pia

27. november 2008

New Zealand

Så kom vi til New Zealand. Planen var at vi skulle bo på Nordøen, i den største by Auckland. Men efter et par dage blev vi enige om at ta' ned til midt på Nordøen, til en stor sø og en by der hedder Rotorua. Det er nemlig her der sker noget.

Men de første dage havde vi som sagt i Auckland, hvor vi boede på et hotel Hyatt Regency, som de selv kalder for 5*...... uha, det har de vist lidt svært ved at leve op til! Børn må i hvert fald næsten ikke ses eller høres! Ikke engang i deres swimmingpool. Og det er altså lidt svært, når man rejser med 7 af slagsen....

Indflyvningen til Auckland.
Utrolig smukt!
En af dagene i Auckland kørte vi nordpå til Bay of Islands. Naturen er utrolig smuk og anderledes.
Børnene brugte flere timer på at samle skaller, som de vil ha' med hjem. Og det sorte sand..... Vi satte grænsen ved søstjerner. De kommer vist til at lugte for fælt!
Nordpå ligger også en masse vingårde. Her besøgte vi en gammel familie-ejet vingård, som er lille i forhold til så mange andre.
En smuk vinplante.
Og så skulle vi lige ha' et par flasker god Merlot med hjem.
Bay of Islands i byen Russell. Jeg tror virkelig at vi var nået til verdens ende her. Vi kørte ud af en laaaaang snoet vej og tilsidst stoppede vejen og så var der kun denne strand. Vi kunne ikke komme længere!
World's End - Bay of Islands.
Stadig World's End. Kim og Vigge står og tænker over..... tja, hvem ved?
Tasse skulle selvfølgelig med far op på toppen af bjerget ved World's End.....

A hole in the rock!
Efter en dag ved verdens ende skulle vi liiiige ha' ordnet vores negle. Og selvfølgelig skulle prinsessen Victoria med mor i neglesalon. Her fik hun lagt neglelak på, selvfølgelig en farve hun helt selv havde valgt: LILLA!
Hun sidder som om hun ikke har lavet andet hele sit snart 6-årige liv!
Turen til Rotorua midt på øen er lang og kedelig. Vi kørte i ca. 3 timer. Og så kan det godt være svært at holde sig vågen.

Men da vi endelig nåede frem til det lækre resort, hvor vi har fået 2 værelses lejligheder, nyder ungerne rigtig at der både er swimmingpool, minigolf, legeplads, tennis og fitness rum, hvor de hjertens gerne må være!


I morgen skal vi ud og prøve alverdens extreme-sport-aktiviteter. Håber jeg ikke brækker både arme og ben, så jeg kan skrive lidt i morgen igen.


Savner jer alle og glæder os til at vi kommer hjem igen. Det er også lidt mærkeligt at det snart er jul og vi har 25gr og svømmer rundt under solen....

20. november 2008

Brisbane, Gold Coast, Surfers Paradise

Så er vi nået til sidste stop her i Australien før turen går videre til New Zealand. Vi er i Brisbane, hvor vi bor på Marriott. Der er ca. en times kørsel til Gold Coast, hvor mange af attraktionerne ligger.

I går var vi i Warner Brothers Movie World med masser af forlystelser i form af rutchebaner, karusseller og andre rides. I dag har vi været i Sea World hvor ungerne har svømmet med delfiner.

Vigge har tabt sin første tand her i Brisbane.
Tasse og Vigge i Warner Bros.
Hele banden med Scooby & Friends.
Ida, Daffy Duck og Vigge.
Mere Warner Bros.
Tasse og Frederik inden de skal ud med delfiner. Dan tog en masse video, derfor ikke andre billeder.
Vigge tog med Faster Vibber og familie ud for at møde delfinerne. Først er hun lidt forbeholden og forsigtig. Bedst at sidde hos Faster.
Men imens hun sidder hos Faster tør hun godt at røre lidt.
Og så tør hun godt at holde den lidt under hagen - bare den ikke bider!
Og så har vi haft det værste uvejr man kan tænke sig her i Brisbane. Himmel og hav har stået i ét og der er kommet hagl ned på størrelse med isklumper fra vores køleskab! Her holder Dan et hagl. Vi var lidt bekymrede for vores lejebil, for der er ingen forsikring der dækker hagl-buler!

I morgen har de dog lovet BLUE SKY igen og masser af sol og 30 gr. Dan, Kim, Faster Vibber og Onkel Henrik tager alle ungerne med til Wet & Wild - et kæmpe vandland med rutchebaner osv. Imens sover Ann og jeg længe og bagefter skal vi ud og shoppe.... tja, livet er sku hårdt!
Skriver mere når vi når til New Zealand.

17. november 2008

Cairns

Vores ophold i Cairns (udtales kærns) har budt på mange ting, som jeg altid har forbundet med Australien: Koala, kænguru, aboriginals, digeridoo, boomerang og sidst med IKKE mindst The Great Barrier Reef. Alle tingene har vi nydt i fulde drag.

Dan og Natascha fik dykket på Great Barrier Reef. Tasse en enkelt gang og Dan to gange. Koralerne var helt vildt flotte og hajerne var ikke ret sultne.... heldigvis!

Vigge og Prue.
Tasse og Koah.
Vigge fodrer Wallabies (små kænguruer).
Tasse dobbeltfodrer....
Gues who?
Tasse VIL lære at spille...
Tid til en drink...

Nu er vi i Brisbane et par dage og så er vores dage i Australien talte. Turen går videre til New Zealand....
Og så har Vigge tabt sin første tand i dag!! STORT!!

10. november 2008

Lidt flere billeder fra Sydney

Her er lidt flere billeder fra Sydney. Vi hygger os fortsat og har nogle dejlige timer sammen.

Vigge, Ida Kathrine og Simon på bagsædet af bilen. De lavede en rock-koncert for os og grinede og hyggede helt vildt....
Fra lejligheden hvor Dan, Vibeke, Jonna og Ingolf boede for 32 år siden i Wollongong. Tilfældet ville at lejligheden er til salg nu.... mon de køber den igen??
Udsigt over Pacific Ocean (Stillehavet) på vej mod Wollongong. Vejen gik igennem Royal National Park.
Vigge på Bondi Beach.
Bondi Beach.... LOVELY!
Tasse og Vigge (læg mærke til operahuset imellem deres hoveder!)
Tasse og Tas (Tasmanian Devil..)
En lille sød koala.
Uha, hvor er det dejligt at få ordnet fødder.
Dan på båden på vej til Z00.
I morgen tager vi til Cairns og Great Barrier Reef, hvor Dan og Tasse skal dykke. Det bliver vildt! De har lovet at passe godt på.
Knuser fra os!